Om casen

Hvordan kan man som musikskole dele erfaringer med musikskoleledere og -lærere rundt om i hele landet? Og hvordan gør man det på en både levende, inspirerende og ikke mindst let tilgængelig måde?

De spørgsmål fylder meget hos Lolland Musikskole, og det gjorde de også, da de i november 2019 afholdt online konference om læringsstile og elevmotivation – med LivePro i spidsen for den tekniske produktion.

Karina Fredensborg, Musikskoleleder på Lolland Musikskole, forklarer her, hvorfor valget netop faldt på en online konference:

» Som musikskoler kan vi lære rigtig meget af hinanden, men fordi musikskolerne er spredt ud over hele landet, er det ofte en stor udfordring at samle mange på samme fysiske sted. Med en online konference bliver det meget nemmere at dele viden og inspiration med alle, som er interesserede. «

Karina Fredensborg
Musikskoleleder, Lolland Musikskole

Jane Jensen, Musikskolesekretær på Lolland Musikskole, uddyber:

» Flere steder gjorde de sådan, at et helt lærekollegie af musikskolelærere- og ledere fulgte med på vores konference hjemme fra deres lokalområde, så de efterfølgende kunne diskutere indholdet med hinanden. «

LivePro hjalp os ud til hele Danmark

Topprofessionelle hele vejen igennem
LivePro bidrog som teknisk samarbejdspartner og sørgede for, at konferencens deltagere bag skærmen bl.a. fik mulighed for at interagere og stille spørgsmål, ligesom der løbende blev krydsklippet til små for-producerede videoer – alt sammen for at sikre en autentisk og god online konferenceoplevelse.

Hos Lolland Musikskole var det da heller ikke nogen svær beslutning, at det netop var LivePro man skulle have fat i til opgaven, forklarer Karina Fredensborg:

» Det er anden gang i streg, at vi bruger LivePro til at producere vores online konferencer, og vi har begge gange fået alt, vi kunne ønske os og mere til. LivePro er topprofessionelle, super behagelige at samarbejde med, og så skaber de en ro i forhold til alt det tekniske, som gør, at vi kan bruge al vores energi på indholdet. «

Mere livestreaming – ja tak 
Spørger man Musikskoleleder Karina Fredensborg, er der ingen tvivl om, at livestreaming-formatet er kommet for at blive som en del af Lolland Musikskoles kommunikation, og hun opfordrer samtidig sine kolleger fra andre dele af landet til at gå samme vej:

» Der er så meget tid og økonomi at spare, og så meget værdifuld videndeling at vinde ved livestreaming. Og så er der samtidig noget helt specielt ved det her autentiske og levende live-format, som i hvert fald passer rigtig godt til os, fordi vi som musikskole kan vise omverdenen, hvad vi foretager os og arbejder med i hverdagen. Derfor vil jeg selvfølgelig også opfordre andre til at prøve kræfter med livestreaming – og til at tage en snak med LivePro. De har styr på det! «

 

Produkt

Livestreaming af konference

Platform

Live-afspiller på hjemmeside + chat

Effekt

Let tilgængelig vidensdeling

Overvejer du at afholde en online konference?

Så lad os starte en dialog. Udfyld formularen  – så vender vi retur hurtigst muligt.